Har du lyst til at høre mere?

Rift Valley safari for hele familien i Kenya

Rift Valley safarien er velegnet for børnefamilier eller dig, der blot vil begrænse transporten mindst muligt. Turen byder på en stor variation i indholdet.

PÅ denne safarirejse til Kenya er oplevelserne koncentreret om den enorme variation af indtryk, som Rift Valley byder på og afsluttes på Masai Maras sletter i det vestlige Kenya. Der er mange højdepunkter på turen og i forhold til antallet af dage på safari, så overgår den vore øvrige ture i variation og indtryk – uden at der er gået på kompromis med prisen. Standarden af indkvartering er vores gode kendte lodges. Vi har valgt en god lodge ved Lake Naivasha til de første tre dage, og afslutningen i Masai Mara er på en spændende teltlodge. Kombinér eventuelt med nogle dage ved Kenyas kyst. Turen kan også forlænges med flere dage på safari.

Bedste 1-uges safari i Kenya

Dag 1 Afrejse
Afrejse fra Danmark

Dag 2, 3 & 4 Rift Valley
Modtagelse af Livingstones safariguide i lufthavnen. Kursen sættes mod Elmentaita søen, der ligger 2 timers kørsel fra Nairobi. De følgende 3 dage byder blandt andet på følgende: safarikørsel ved Lake Nakuru, sejltur på Naivasha søen, vandring i Hells Gates kløft, besøg til skole og mere. Dagenes program er tilrettelagt nænsomt og giver mulighed for at opleve de skønne omgivelser ved lodgen.

Indkvartering på Lake Naivasha Sopa Lodge (standard), Naivasha Simba Lodge (standard), Kiangazi House (deluxe) eller Chui Lodge (deluxe).

Dag 5, 6 & 7 Masai Mara
Fra søerne og vulkanerne i det østlige Rift Valley krydser vi igennem dalen, gennem maasaifolkets hjemland til Masai Mara. Køreturen er normalt 5-6 timer, men eftersom en stor del af køreturen er gennem safarilandskab, så kan dagen sagtens udvikle sig til en lang safarikørsel. Derfor medbringer vi picnic frokost og drikkevarer på køl. Vi ankommer til vores camp i løbet af dagen.
De følgende dage køres safariture i de tidlige morgentimer og om eftermiddagen. Det er på dette tidspunkt at Afrikas dyreliv er mest aktivt og derfor bedste tidspunkt at opholde sig på sletterne.

De mest oplagte steder at bo er: Ilkeliani Camp (standard), Base Camp (standard+), Mara Serena Lodge (standard+), Governors Camp(deluxe), Mara Ngenche Camp (deluxe) og Kichwa Tembo Camp (deluxe).
Skal prisen have et ekstra tryk nedad kan vi anbefale: Mara Ashnil Camp (budget), Mara Sopa Lodge (budget)Dag 9 Turen slutter i Nairobi – hjemrejse eller forlængelse

Dag 8 Hjemrejse eller forlængelse
Safarituren slutter og vi returnerer gennem Rift Valley til Nairobi. Vi ankommer normalt først på eftermiddagen, hvilket giver mulighed for at forsætte med fly til Kenyas kyst eller Zanzibar samme eftermiddag. Kombination med Seychellerne eller Mauritius er også muligt.

Praktisk

  • Visum US$50
  • Samme safariguide på hele turen
  • Safarikøretøj 4x4 Landcruiser (maks. 7 personer)
Tilbage til oversigten

Kort over rejsen

Kort over Rift Valley Safari

Turen helt kort

  • Rift Valley 3 nætter
  • Masai Mara 3 nætter
Afrejse hver dag 6 overnatninger på safari 6 overnatninger i Kenya Kan forlænges med strand

Værd at vide

  • Afrejse hver dag
  • Vælg mellem forskellige niveauer/typer af camps
  • Ruten kan justeres/udvides efter ønske
  • Kan kombineres med Mafia Island, Kenyas kyst, Seychellerne og Zanzibar
  • Første nat i Rift Valley kan byttes med en nat i Nairobi og besøg til elefantbørnehjemmet

Priser pr. person

januar/februar/marts fra kr. 17.850
april/maj/juni fra kr. 16.900
juli/august fra kr. 20.900
september/oktober fra kr. 20.200
november/december fra kr. 17.800

Pris baseret på 4 personer i safarikøretøjet.

Tillæg ved 2 personer afhængig af valg af køretøj, fra kr. 500 pr. person

Kontakt os for børnerabat, familietur og lign.


Skriv til os

Aftal privat møde og gennemgang af mulighederne for jeres rejse.

Hvis I allerede er blevet godt inspireret, så ring og få en snak med os. Vi kan aftale at mødes til en nærmere gennemgang af muligheder eller vi kan lave et eller to forslag til jer, som kan bruges som udgangspunkt inden vi tager næste snak.