Har du lyst til at høre mere?

Connoisseur tur i Kenya og Tanzania - januar og marts

To ugers safari i Kenya og Tanzania hvor vi har kombineret de bedste områder for årstiden januar og marts, hvilket byder på en spændende sammensætning og variation i natur- og dyrelivet.

Turen bringer dig fra halvørkenen i nord ved Samburu og Buffalo Spring, Treelodge ved Mount Kenya, Amboseli med udsigt til Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, Lake Manyara med de træklatrende løver og det udslukte krater Ngorongoro til Serengetis sydlige sletter.  
Dette er årstiden, hvor millioner af gnuer, zebraer og små gazeller samles på de helt åbne og ekstremt næringsrige sletter.

Det bedste af Kenya og Tanzania

Dag 1 Afrejse fra Danmark

Dag 2 Nairobi
Ankomst til Nairobi. Vi har planlagt et besøg til Karen Blixens hus om eftermiddagen. Hvis der er tid, besøger vi et Elefantbørnehjemmet.

Dag 3 & 4 Samburu & Buffalo Springs
Vi flyver fra Nairobi til Samburu. Det er en fin køretur på 6 timer, men vi har valgt at flyve ca. 1 time, da vi får det samme på returen, når vi skal til Tanzania.
Ankomst til Samburu sidst på formiddagen. Vi kører safari om eftermiddagen og igen følgende dag tidlig morgen og eftermiddag.

Dag 5 Mount Kenyas skov
Tidlig safari i Samburu. Vi kører til Mount Kenyas skove, og er der til frokost. Oplevelser ved vandhullet om eftermiddagen. Om aftenen og natten er vandhullet oplyst.

Dag 6 & 7 Amboseli ved Kilimanjaro
Vi har en lidt længere køretur denne dag. Vi spiser frokost undervejs og er fremme ved Amboseli Nationalparken i løbet af eftermiddagen. Vores lodge ligger med udsigt til bjerget. Årstiden er normalt god til at se bjerget i fuld panorama.
Safarikørsel i området der kan have mange elefanter i sumpene ved foden af bjerget. Bjerget ligger i øvrigt i Tanzania, og vi befinder os stadig i Kenya. Vi arrangerer også ture til toppen af Kilimanjaro. Der er en vandretur på en uges tid, hvor man har 4-5 overnatninger i telt på vejen op og 1 på vejen ned. Man skal være i nogenlunde form, men selve turen indeholder ikke klatring. Det er en ren vandretur.

Dag 8 Lake Manyara
Vi krydser grænsen til Tanzania. Efter frokost i Arusha fortsætter vi til Lake Manyra og bor med udsigt over søen. 

Dag 9 & 10 Ngorongoro krateret
Vi kører safari ved Lake Manyara. Måske er vi heldige at se de træklatrende løver. Ankomst til krateret ved frokosttid. Vi nyder udsigten over kraterbunden om eftermiddagen.

Næste morgen kører vi tidlig. Picnic morgenmad medbringes. Vores mål er at være blandt de første køretøjer på kraterbunden. Vi kører safari hele formiddagen og returnerer til lodgen midt på dagen.

Dag 11, 12, 13 & 14 Serengetis sydlige sletter
Vi forlader de smukke landskaber i kraterområdet. Landskaber ændrer fuldstændig karakter. De flade sletter tiltrækker de store flokke af græsædere i denne periode. Området omkring Ndutu er særligt interessant, men det er naturens gang, der bestemmer hvor gnuerne befinder sig. Jorden er særlig mineralholdig og regner, der kan starte allerede i november og december, giver netop det grønne nærende græs, som gnuerne har brug for til deres kalve. Samtidig er sletterne nådesløst åbne og varme, hvilket gør det for en vanskelig opgave for rovdyrene. Gnuerne trodser heden for at være i sikkerhed. Men lige så vist er det, at løver, hyæner og geparder ved, hvor maden er. Spændingen er højt i denne periode. Vi kører safari på alle tider af dagen og af forskellig varighed. Vi tilpasser programmet samme med vores erfarne safariguide.

Dag 15 Hjemrejse
Vi tager afsked med sletter og Afrika. Fly til Kilimanjaro Airport og videre hjemrejse.

Dag 16 Ankomst til Danmark

 

Tilbage til oversigten

Turen helt kort

  • Nairobi 1 nat
  • Samburu 2 nætter
  • Mount Kenya 1 nat
  • Amboseli 2 nætter
  • Lake Manyara 1 nat
  • Ngorongoro krateret 2 nætter
  • Serengeti Ndutu 4 nætter

Kort over rejsen

Kort over Kenya & Tanzania Connoiseur (jan-mar)

Priser pr. person

januar-marts fra kr. 48.850

Prisen er baseret på 4 personer
(tillæg ved 2 personer og reduktion ved 6 personer)

Inkluderet:

Flyrejse København - Nairobi / Kilimanjaro - København
Morgenmad på hotel i Nairobi
Safarirejse i Kenya med alle måltider og safariture
Fly Nairobi - Samburu er inkluderet
Safarirejse i Tanzania med alle måltider og safariture
Fly Serengeti - Arusha er inkluderet

Ikke inkluderet:
Rejseforsikringer
Visum Kenya US$50
Visum Tanzania US$50
Drikkevarer
Drikkepenge

Få viden og overblik – inden du vælger din Afrika-rejse

En vellykket rejse begynder med det rette grundlag. Hos Livingstone Safari tilbyder vi private rejseforedrag og personlige møder, hvor du får saglig og detaljeret viden om dine muligheder – helt uforpligtende.

Vi har over 30 års erfaring med at arrangere rejser til Afrika – både som guider, planlæggere og rejsende selv. Vores tilgang er grundig og personlig, og vi deler gerne ud af vores indsigt i destinationer, dyreliv, sæsoner, logistik og sikkerhed. Vi kender forskellen på nationalparkerne, vi har selv besøgt de camps, vi anbefaler – og vi lægger vægt på, at du får præcise svar og realistiske forventninger.

Et møde med os handler ikke om hurtige løsninger – men om at få styr på detaljerne, så du kan træffe dine valg på et oplyst og trygt grundlag.

Book et privat foredrag eller et møde – og få klarhed over, hvad der passer bedst til dine ønsker og behov.