Det Indiske Ocean med safari og Rovos Rail
Safaridagene er i vores populære private safariområde Nkomazi, der ligger i bjergene vest for Swaziland - smuk natur, godt dyreliv og en lækker lille camp med kun 10 telte. Vi stepper herefter lidt op på niveauet med overnatningen inden Rovos Rail, som er på et af landet bedste hoteller. Togrejsen med Rovos Rail er den skønne høje standard, som på deres øvrige rejser, men bortset fra det, så er det ned ad bakke. Turen går langs de smukke Drakensberg Mountain og gennem Natal provinsen. Togrejsen slutter i Durban, og vi slutter med et skønt hotel nord for byen med udsigt over havet. Det er vigtigt at være helt klar over, at Det Indiske Ocean på denne rejse ikke er badeferie som på Mauritius, Seychellerne og lignende. Vi bor ved havet, har udsigten og et fantastisk hotel. Men her er ikke badestrande, som vi forestiller os, det Indiske Ocean har, hvilket kendetegner stort set hele Sydafrikas kystlinie.
2 ugers rejse med safari, Rovos Rail og det varme Indiske Ocean. Vi bor på et af de bedste og mest charmerende hoteller nord for Durban i Umhlanga Rocks.
Oplev Oyster Box nord for Durban
Dag 1 Afrejse fra Danmark
Dag 2, 3, 4 & 5 Nkomazi Game Reserve
Ankomst til Johannesburg og modtagelse i lufthavnen. Kørsel til Nkomazi Game Reserve ca. 3,5 times kørsel fra Johannesburg. Turen til Nkomazi foregår gennem et af de smukkeste landskaber i Sydafrika. Ankomst til lodgen midt på dagen. Dagene i Nkomazi byder på et væld af forskelligartede safarioplevelser. Vi står tidligt op og tager på safarikørsel i de første morgentimer, hvor aktiviteten blandt dyrene er mest udbytterig. Det er på dette tidspunkt, vi bedst kan tyde dyrenes spor efter nattens aktiviteter. Midt på dagen er der tid til et velfortjent hvil i campens skønne omgivelser. Eftermiddagen byder på endnu en safarikørsel, og vi benytter os af mørket til at se nogle af de nataktive dyr.
Fantastisk safari, luksustog og Afrikas højeste vandfald
Dag 6 Sandton
Kørsel til Sandton for en enkelt overnatning. Vi bor i en af Johannesburg populære og pæne forstæder.
Dag 7 & 8 Rovos Rail
I Pretoria stiger vi ombord på Rovos Rails 3 dages rejse mod Durban ved Det Indiske Ocean. Landskaber er smukke på denne rute, som vi passerer Drakensberg. På turen er inkluderet safari i Nambiti og en historisk oplevelse ved Spionkop.
Dag 9,10, 11 & 12 Umhlanga Rocks, Durban
Ankomst til Durban om eftermiddagen. Modtagelse og kørsel til hotellet, der ligger nord for byen. Vores anbefaling er at bruge dagen på total afslapning og nyde den fantastisk udsigt. Hotellets restauranter er oplagte, men Umhlanga Rocks har flere gode at vælge mellem.
Området har naturligvis seværdigheder og det samme med Durban by, men der er intet forgjort i at blive på hotellet. Golfspillere vil synes om området og en forlængelse er oplagt. Langs kysten findes mange af de kendte baner bla ZImbali, Durban Country Club, Mount Edgecombe, Umhlali, Prince's Grant.
Dag 13 Hjemrejse
Kørsel til Durban lufthavn og hjemrejse
Dag 14 Ankomst til Danmark
Turen helt kort
- Safari 4 nætter
- Sandton, Johannesburg 1 nat
- Rovos Rail 2 nætter
- Umhlanga Rocks 4 nætter
Priser pr. person
Hele året | fra kr. 39.900 |
Inkluderet:
- Flyrejse København - Johannesburg / Durban - København
- Safari i Nkomazi 4 nætter med safariture og måltider inkluderet
- Transport Johannesburg - Nkomazi t/r
- Saxon Hotel i Johannesburg 1 nat inkl. morgenmad
- Transport til Rovos Rail i Pretoria
- Rovos Rail (Pullman kupé) 2 nætter til Durban med måltider, drikkevarer og udflugter inkluderet
- The Oyster Box 4 nætter inkl. morgenmad (værelse med havudsigt)
- Transport togstation - hotel - lufthavn i Durban
Ikke inkluderet:
- Rejseforsikringer
- Udflugter i Durban
- Drikkepenge
Tillæg for deluxe kupé på Rovos Rail kr. 5.500 pr.person