Oplev de sydafrikanske hvaler
Vi har tilrettelagt en tur, som hele året vil være en skøn rejse med et særligt fokus på hvalerne langs kysten. Sydafrikas kystlinje ved Cape Town tiltrækker store mængder hvaler, som bedst opleves fra sandklitterne eller i en båd. Turen starter og slutter i Cape Town og kan med fordel kombineres med safariture.
Sydafrikas kystlinje ved Cape Town tiltrækker store mængder af hvaler hvert år. Fra juli til oktober kan man opleve dem tæt på land - faktisk er den ideelle måde at se dem fra sandklitter, klipper eller strandene langs kysten. Man behøver ikke at være på en båd, men det er der mulighed for at krydre oplevelsen med.
Detaljer
Dag 1-4 De Hoop
Fra Cape Town kører vi direkte til De Hoop naturreservatet. Fuldstændig undervurderet i oplevelser uanset, om der er hvaler eller ej. Skøn natur, dyreliv, sandklitter, bjerge og søer. Området er for de aktive - ud at gå, mountain bike, bådtur eller sidde i timevis og stirre på hundredevis af hvaler i bugten. Der er et program for dagen, der indeholder "marinewalk" med guide, sejltur på lagunen og en vandretur til en af de få tilbageværende kolonier af Cape Vulture.
Dag 4-6 Arniston
Køreturen denne dag er ikke lang. Vi fortsætter rundt i bugten mod vest. Arniston er en lille fiskerlandsby. Måske er der hvaler i farvandet ud for, eller måske skal vi længere sydpå mod Afrikas sydligere punkt - Agulhas. Vi anbefaler middag i fiskerlandsbyen, der en autentiske og hyggelig oplevelse.
Dag 6-8 Hermanus
Vi fortsætter langs kystlinien til den mere kendte by Hermanus, der historiske er kendt som "hvalbyen". Der kan være mange hvaler, og de kan være tæt på. Når de er der, er det fantastisk at gå langs stisystemet og slå sig ned på klipperne og nyde det fantastiske syn. Byen er populær og kendt, fordi den ligger blot 2 timer fra Cape Town.
Dag 8-12 Cape Town
Vi slutter i Cape Town. Ikke så meget på grund af hvaler, men en rejse til denne af Sydafrika er ikke rigtig komplet uden nogle dage i denne fantastisk by. Vi anbefaler tur til Kap det Gode Håb, Table Mountain, Robben Island og vinlandet. Et par overnatninger i vinlandet vil passe fint på denne rejse - enten som start på rejsen eller inden/efter Cape Town.
Få overblik over alle vores safariture i Sydafrika