Har du lyst til at høre mere?

Safari i Sydafrika – kultur, landskab og dyreliv samlet i ét

Sydafrika er et ganske enestående rejse- og safariland. Landet rummer et væld af seværdigheder i et landskab, der strækker sig fra vestkysten ved Atlanterhavet til østkysten ved Det Indiske Ocean – et farvespektrum i kultur, safari, landskab og dyreliv, som kun findes få andre steder i verden.

Gode safarimuligheder i Sydafrika

Safarimulighederne er rigtig gode. Det er ikke helt rigtigt at sige, at Sydafrika ikke er et safariland men snarere, at safari i Sydafrika er forskelligt fra Kenya, Tanzania, Botswana og Zambia. Safari i Sydafrika kan være rigtig godt, men bedst i vores optik når man begrænser det til 2-4 dage. Hvis man vil på safari i længere tid, skal det laves rigtigt, eller man skal overveje et af Afrikas andre safarilande.

Grunden hertil er, at safariområderne i Sydafrika, i modsætning til vore andre rejsemål i Afrika, er relativt små og dyrelivet mere ensartet. Det virker knapt så vildt som i de andre lande. Men vigtigt er den sammenhæng, at hvis man ikke har været der, så vil man synes, at safari i Sydafrika er fantastisk. Lige så vigtigt, når man planlægger safariindholdet i Sydafrika, er, at Sydafrika har en overflod af mange andre store oplevelser, som bør være en lige så væsentlig del af den samlede oplevelse som dagene på safari.

Vi fremhæver her:

Eastern Cape med Port Elizabeth, safariområderne blot en times kørsel derfra og kystlinien ved Cintsa
Western Cape med Garden Routes smukke natur, Afrikas sydligste punkt “Agulhas”, hvaler fra juli til oktober, det enorme vinland, Cape Town og kaphalvøen og meget mere.
Rovos Rail – luksustoget der blandt andet kørermellem Pretoria og Cape Town samt Pretoria og Victoria Falls
Golfbaner i verdensklasse i Sun City, Fancourt, Pearl Valley og et generelt højt niveau i resten af landet
En overflod af gode spisesteder og til priser der et pænt stykke under, hvad vi vandt til herhjemme.

Hos Livingstone Safari kender vi Sydafrika rigtigt godt. Vi ved alt om, hvor der er bedst på de forskellige årstider, hvor man skal bo, hvad man kan opleve i de forskellige områder og kender de bedste vingårde og restauranter.

Ligesom med vores andre rejser til Afrika kan vi kun opfordre til at tage os med på råd, når den rigtige safarirejse til Sydafrika til skal planlægges.

Rejser til Sydafrika:

 

Rejser til Sydafrika

Hvad siger vores kunder?

Personlige service udover det sædvanlige

5 stjerner til Carsten og Jan for en service udover det sædvanlige. Carsten havde arrangeret en rejse til Sydafrika, først med 3 dages safari på Nkomazi, som var en fantastisk oplevelse. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge et sted omkring Krüger, men efter flere samtaler med Carsten valgte vi Nkomazi, som vi absolut ikke har fortrudt. Vi kom helt tæt på de mest fantastiske dyr, bl.a. iagttog vi en gepardmor med hendes 5 legesyge unger helt tæt på i ganske lang tid, vi så bl.a. giraffer, masser af zebraer, gnuer, antiloper og løverne så vi også meget tæt på flere gange ( en gang i øvrigt mens den store hanløve var i gang med at spise en antilope, hvor vi sad helt stille i bilen kun 15 meter derfra!!). Vi holdt midt på vejen, mens en stor flok elefanter kom vandrende forbi, helt uforstyrret af vores tilstedeværelse. Både personale og safariguiderne på Nkomazi er helt fantastiske og utrolige dygtige, og har stor respekt for naturen og dyrene. Lodgen er superlækker. Ikke så stor, hvilket gør oplevelsen meget intim og enestående.

Safaroplevelsen blev kombineret med 3 nætter i vinlandet og herefter 5 nætter i Cape Town. Inden rejsen inviterede Carsten os ind en aften, hvor han fortalte om alle de ting vi skulle huske at se, hvilke restauranter vi absolut ikke måtte gå glip af (og skulle huske at reservere) og i det hele taget var alt så godt planlagt og han havde forberedt os så godt, at vi bare nød alle dagene uden at skulle undersøge og planlægge en masse ting selv.

Der var et par små udfordringer undervejs, men vi kontaktede Carsten, og selvom han selv var i Botswana og det var søndag, så klarede han tingene for os, og fulgte op om alt blev bragt i orden.

Vi vil bestemt anbefale Carsten og resten af Livingstone Safari - vi kommer i hvert fald tilbage. Og en rejse til Sydafrika med safari, smukke naturoplevelser, historie og vanvittig god vin og mad skal opleves.

Jane

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.