Tag på dit livs safari med Great Kenya Safari
Dette er vores store safaritur i Kenya. Det er dit livs safari, som giver et fantastisk og varieret indblik i Afrikas mest varierede safariland. Den er krydret med fantastiske safari lodges og camps – alle med forskellig stil, charme og beliggenhed. Det er ikke en safarirejse, hvor udgangspunktet er de dyreste og mest fornemme steder, men vi har valgt steder til turen, som netop giver denne tur sin berettigelse. Sagt på en anden måde: hvis du vil have luksus, så skal turen laves på en anden – hvis det er oplevelsen med naturen, dyrene, forskelligheden, så er alle disse overnatningsteder velvalgte. Der er selvfølgelig mulighed for at øge og sænke standarden nogle steder, men så skal vi tages med på råd.
Denne safaritur i Kenya er en udbygning af vores populære safaritur Elefanternes Afrika. Der er indlagt ekstra safaridage i Samburu, Rift Valley og Masai Mara, og så fordeler vi opholdet i Masai Mara på to spændende safaricamps.
Rigtig god safaritur, hvis man søger en af de længere ture og ikke ønsker at benytte indenrigsfly til/fra områderne, men omvendt så kan man yderligere krydre turen med fly Nairobi - Samburu og Masai Mara - Nairobi.
Stor safarirejse i Kenya
Dag 1 • Nairobi
Vi starter i Nairobi med en overnatning på Norfolk Hotel – det gamle historiske hotel, hvor teselskaber og møder blandt de tidligere bosættere i landet, fandt sted.
Dag 2 & 3 • Tsavo Vest
Næste morgen kører vi til Tsavo Vests bjergrige og grønne landskaber. Elefanter, bøfler, giraffer, zebraer og meget andet. Vi bor på Kilaguni Lodge. Vandhullet foran lodgen giver ofte meget spændende oplevelser.
Dag 4 & 5 • Kilimanjaro
Vi kører langs grænsen til Tanzania mod sumpene og sletter ved foden af Afrkas højeste bjerg – Mount Kilimanjaro. Vi tilbringer to dage med safari og håber at skyerne, solen og månen vil give os nogle fantastiske billeder af bjerget. Vi bor på Amboseli Serena.
Dag 6 • Mount Kenyas skove
Denne formiddag passerer vi Nairobi på vejen mod nord. Det er en relativt lang dag. Skovene omkring Mount Kenya venter os. Ingen kørsel denne eftermiddag. Vi bor på lodgen i skoven, hvor det primære er at opleve de dyr, der dagen og natten igennem tiltrækkes af vandhullet, der ligger lige foran lodgen. Vi bor på Mountain Lodge
Dag 7, 8 & 9 • Samburu & Buffalo Spring
Vores første længere base er halvørken i nord og disse lidt lavereliggende områder. Naturen er fantastisk og dyrelivet ligeså. Vi tilbringer dagene med safarikørsel langs floden, der altid tiltrækker mange dyr. Fra Samburu Simba Lodge har vi udsigt til sletterne, der fører mod floden.
Dag 10 & 11 • Rift Valley
Nu følger et par dage med lidt lettere program. Vi kører til søerne i Rift Valley. Vi skal på bådsafari i Naivasha søen og så forsøger vi at finde de store flokke af flamingoer, der kan være i området. Naturen er skøn og vi bor i smukke omgivelser på Naivasha Sopa Lodge.
Dag 12, 13 & 14 • Masai Mara
En tur til Kenya er ikke fuldkommen uden Masai Mara. Det rangerer højt på listen over Afrikas bedste safariområder. Det er vildt og dyrelivet er mangfoldigt. Her er mange græsædere og mængden af rovdyr skuffer aldrig. Turen sluttes på en ganske særlig camp. Det er en lille lækker camp med den mest centrale beliggenhed i Masai Mara og direkte til floden. Køreturene i Masai Mara er altid et højdepunkt, men timerne i campen er for de fleste lige så fantastiske. Skal turen forlænges med en dag, så er det her. Vi bor på Entim Camp.
Dag 15 • Nairobi
Turen slutter i Nairobi. Besøg til Karen Blixens hus og Elefantbørnehjemmet. Vi tager sidste overnatning i Nairobi på Norfolk Hotel.
Praktisk
- Visum US$50
Turen helt kort
- Nairobi 1 nat
- Tsavo Vest 2 nætter
- Amboseli 2 nætter
- Højlandet 1 nat
- Samburu / Buffalo Springs 3 nætter
- Rift Valley 2 nætter
- Masai Mara 3 nætter
- Nairobi 1 nat
Værd at vide
- Afrejse hver dag
- Samme safariguide på hele turen
- Vælg mellem forskellige niveauer/typer af camps
- Ruten kan justeres/udvides efter ønske
- Safarikøretøj: 4x4 Landcruiser (maks. 6 personer)
- Kan kombineres med Kenyas kyst, Mafia Island og Zanzibar
Priser pr. person
januar/februar/marts | fra kr. 33.300 |
april/maj | fra kr. 30.900 |
juni/juli/august | fra kr. 37.900 |
september/oktober | fra kr. 36.900 |
november/december | fra kr. 32.900 |
Pris baseret på 4 personer i safarikøretøjet
Tillæg ved 2 personer afhængig af valg af køretøj, fra kr. 1.900 pr. person
Kontakt os for børnerabat, familietur og lign.