Oplev Cape Town, Okavango og Victoria Falls
12 dages rejse fra Danmark til tre af Afrikas mest populære områder i vintermånederne, hvilket er Cape Town, Okavango og Victoria Falls. Selvom vi besøger tre lande, så hænger de steder, som vi besøger, sammen som perler på en snor. Transporten er perfekt og variationen i oplevelserne er stor.
Turen starter ved Victoria Falls, hvorefter der er tre fantastiske safaridage i Okavango Delta i Botswana og slutteligt nogle dage i Cape Town, hvor prisen kan justeres op og ned efter behov. Vælg det rigtige hotel ud fra prisniveau og beliggenhed. Det behøver ikke at være dyrt for at være godt i Cape Town, men der findes samtidig nogle af verdens fornemmeste hoteller, hvis man ønsker at opgradere sine overnatninger.
Fantastisk rejse i vores vintermåneder
Dag 1 Afrejse fra Danmark
Dag 2 & 3 Victoria Falls
Flyskift i Johannesburg og videre til Victoria Falls. Modtagelse og kørsel til det historiske Victoria Falls Hotel, der ligger med den smukkest udsigt. Hotellet er iøvrigt kendt for sin "afternoon tea" på terrassen. Vi har en række udflugter, som vi anbefaler for at få det maksimale ud af opholdet.
Dag 4, 5 & 6 Okavango Deltaet
Vi kører til Kasane, der er startstedet for safariture i det nordlig Botswana. Herfra flyver vi til vores camp. Det vigtige ved denne tur og mange af vores øvrige ture i Botswana er, at vi bor i et af de private safariområder. Disse områder er enorme i areal, og fordi ingen af områderne er indhegnet vandrer dyrelivet frit. Her er ganske få camps sammenlignet med andre steder i Afrika og helt kort, så føler man, at man har Afrika for sig selv. Det er en eksklusive safarioplevelse, der bliver krydret af, man må off road og natsafari. Normalt tager man på to safariture om dagen - morgen/formiddag og eftermiddag/aften. Turene er lange, 4-5 timer, og på blot 3 dage vil man få kørt mere safari end på 6-7 dage i feks Kenya eller Tanzania. Til denne rejse bor vi på Pom Pom, Splash Camp eller Rra Dinare, der ligger i samme prisklasse og alle helt fantastiske.
Dag 7, 8, 9 & 10 Cape Town
Midt på dagen flyver vi til Maun og videre til Cape Town. Modtagelse og kørsel til hotellet på The Waterfront. V&A Hotel har en fantastisk beliggenhed, men der er både billigere og dyrere alternativer i området, ligesom nogle vil foretrække en beliggenhed i det mindre turistet område ved Gardens og Tamboerskloof eller måske i vinlandet Constantia kun 20 minutter fra Cape Town centrum.
Vi fortæller gerne om hotellerne og mulighederne.
Under opholdet anbefaler vi besøg til Table Mountain, Robben Island, vinlandet, Kap det gode Håb mm. Stort set alt kan arrangeres fra dag til dag og på egen hånd, men vi tilbyder og en pakke med udflugter med guide. Lad os forklare lidt mere om hvordan det er at være turist i Cape Town, så I kan vælge det rigtige for jer.
Dag 11 Hjemrejse
Kørsel til lufthavnen og hjemrejse.
Dag 12 Ankomst til Danmark
Turen helt kort
- Victoria Falls 2 nætter
- Okavango Deltaet / Moremi 3 nætter
- Cape Town 4 nætter
Værd at vide
- I perioden april til oktober er rejsens indhold fint, men afslutningen i Cape Town bør modificeres lidt, feks til at inkludere hvaler, vinlandet eller lignende.
- Ved valg af billigere hotel i Victoria Falls og Cape Town starter priserne på denne rejse fra kr. 29.500
Priser pr. person
november-marts | 36.000 |
Inkluderet:
Flyrejse København - Victoria Falls / Cape Town - København
Victoria Falls Hotel 2 nætter inkl. morgenmad
Transport lufthavn - hotel
Transport Vic Falls Hotel - Kasane
Fly Kasane - Okavango
Pom Pom Camp, Rra Dinare eller Splash 3 nætter inkl. alle safariture, måltider og drikkevarer
Fly Okavango - Maun - Cape Town
V&A Hotel i Cape Town 4 nætter inkl. morgenmad
Transport lufthavn - hotel t/r
Ikke inkluderet:
Rejseforsikringer
Visum Zimbabwe (Victoria Falls) US$30
Udflugter Victoria Falls og Cape Town
Drikkepenge