Har du lyst til at høre mere?

Connoisseur tur i Kenya og Tanzania - juli og oktober

To ugers kombination af de bedste områder i Kenya og Tanzania. Samburu, Rift Valley, Masai Mara, Selous og Ruaha udgør indholdet på denne fantastiske safaritur, der byder på alle facetter af, hvad der skaber den mest fantastiske safarirejse.

Når en safarirejse skal sammensættes rigtigt, så skal man se på, hvilke måneder de forskellige områder topper i forhold til grønt græs, vand og dyrevandringer. I takt med at områderne tørrer ud, koncentreres dyrene, og deres permanente vandkilder bliver de mest interessante steder at være. Dyrenes nedarvede evner til at overleve gør, at når det har regnet, så søger dyrene væk fra de kilder til andre områder, hvis ressourcer forsvinder først. Det er græsædernes måde at optimere naturens ressourcer. I stor udstrækning følger rovdyrene bare efter. Forskellen i områdernes natur og liv, safarikørsel kombineret med safari til fods og i båd og ikke mindst rækkefølgen af oplevelser gør, at netop denne safari sammensætning er en perle.

En af vores store safarirejser

Dag 1 Afrejse fra Danmark

Dag 2, 3 & 4 Samburu
Ankomst tidlig morgen. Modtagelse af vores safariguide. Turen starter med det samme, og vi kører mod nord. Frokost undervejs inden vi ankommer til lodden i Buffalo Springs.
Vi kører safari om eftermiddagen og de to følgende dage kører vi tidlig morgen og eftermiddag.

Dag 5 Rift Valley
Tidlig morgensafari og vi forlader safariområdet først på formiddagen. Picnic undervejs og ankomst først på eftermiddagen til Lake Naivasha. Bådtur på søen om eftermiddagen. 

Dag 6, 7 & 8 Masai Mara
Vi kører fra Naivasha til Masai Mara. Turen går gennem Maasailand, forbi udslukte vulkaner og masaiernes hovedby, Narok, til pletterne der har gjort Kenya kendt. Vi tilbringer 3 dage i Masai Mara. Vi kører safari eftermiddag og tidlig morgen - af dagene tager vi en ekstra lang morgentur og spiser picnicmorgenmad på sletterne.

Dag 9 Nairobi
Vi begiver os retur til Nairobi og ankommer om eftermiddagen. Vi har planlagt et besøg til Karen Blixens hus, der ligger på vejen til byen samt besøg til Elefantbørnehjemmet, som vi har en særlig aftale med. Rejsens indhold tårner sig allerede op, og oplevelserne har med garanti allerede været meget store. Derfor sænker der sig en ro over turen, og vi kan fokusere på den særlig magi i det sydlige Tanzania. Denne første del af rejsen har haft en del kørsel mellem områderne, vi haft oplevet skiftene i landskaber, landsbyer og meget mere. Næste del af rejsen har ingen transport på landevej - vi flyver mellem områderne. Det er flyvninger på 30 - 90 minutter, og det giver oplevelsen et helt andet format.

Dag 10, 11 & 12 Selous
Fly fra Nairobi til Dar es Salaam og umiddelbart videre til Selous. Campen ligger ved floden. Vi kører safari og tager på bådtur - disse bådture kommer normalt til at fylde meget. Det er årstiden, hvor dyrene kommer til floden og ofte et fantastisk sted at betragte dem fra. Programmet er fleksibelt - vi gør hvad der passer os bedst, ligesom længden af safarituren kan tilpasses i længde. Mulighed for safari til fods - vi får virkelig sat krydderi på oplevelsen i disse dage.

Dag 13, 14 & 15 Ruaha
Fly til Ruaha. Kørsel til campen der ligger ved Ruaha River. Floden er ikke så bred som i Selous, og vi bor mere i niveau og tættere på. Safariturene her er altid imponerende, men tiden i campen kan have et lige så højt niveau. Det bliver 3 oplevelsesrige dage som afslutningen på denne safaritur. Normalt får vi krydset flere nye dyrearter af, og vi forlader Afrika med et indtryk af, at vi har haft det for os selv. 

Dag 16 Hjemrejse
Fly til Dar es Salaam og hjemrejse.

Dag 17 Ankomst til Danmark

Tilbage til oversigten

Kort over rejsen

Kort over Kenya & Tanzania Connoisseur (jul-okt)

Turen helt kort

  • Samburu 3 nætter
  • Rift Valley 1 nætter
  • Masai Mara 3 nætter
  • Nairobi 1 nat
  • Selous 3 nætter
  • Ruaha 3 nætter

Priser pr. person

juli-oktober fra kr. 51.600

Prisen er baseret på 4 personer
(tillæg ved 2 personer og reduktion ved 6 personer)

Inkluderet:

Flyrejse København - Nairobi - Dar - København
Safarirejse i Kenya med alle måltider og safariture
Morgenmad på hotel i Nairobi
Fly Dar - Ruaha -Selous - Dar
Safarirejse i Tanzania med alle måltider og safariture

Ikke inkluderet:
Rejseforsikringer
Visum Kenya US$50
Visum Tanzania US$50
Drikkevarer
Drikkepenge


Skriv til os

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.