Har du lyst til at høre mere?

Adventure safari i Chobe nationalpark og ved Victoria Falls

Højdepunkterne er Chobe Nationalpark, med den livgivende Chobeflod, Savute hvor mange dyrefilm bliver optaget og Okavango Deltaet med det enestående økosystem. Derudover er Victoria Falls også et smukt syn, der er en oplevelse hver. Der overnattes i telte, og det forventes, at du aktivt deltager i praktiske opgaver, således campen kan fungere optimalt. Der vil være en kok samt en guide med på turen.

12 dages safari i Botswana og Victoria Falls - og en enestående mulighed for at opleve Botswanas perler af nationalparker på relativt kort tid. Der overnattes én nat hvert sted, hvilket er perfekt for nogle, men er for hyppige skift for andre.

Detaljer

Dag 1 Afrejse
Afrejse fra Danmark

Dag 2 Chobe Safari Lodge
Flyskift i Johannesburg og ankomst til Kasane lufthavn i Botswana. Kørsel til Chobe Safari Lodge hvor resten af dagen bruges til afslapning.

Dag 3 Chobe Nationalpark
Vi kører vores første safari denne eftermiddag i Chobe Nationalpark et sted, der er kendt for store flokke af elefanter. Chobe floden tiltrækker mange forskellige dyrearter, der kommer  for at drikke.

Dag 4 Savute
Kørsel til Savute hvor vi ankommer omkring frokost. Det bakkede landskab i Savute gemmer på buskmændenes hulemalerier, leoparder - som vi kan være heldige at se i tidlig morgen eller i dagens sidste lys. Savute Channel bærer igen vand efter en tørkeperiode på over 30 år, hvilket gør området til et paradis for fugle og dyr.

Dag 5 Moremi
Vi forlader campen i Savute tidligt denne morgen. Turen går til Moremi, hvor vi forventer at ankomme til frokost i campen. Eftermiddagen tilbringes med safarikørsel i Moremi – et af de smukkeste og mest varierede landskaber på det afrikanske kontinent. Mangfoldigheden af dyr er enorm. De mange indtryk fordøjes omkring bålet, når mørket er faldet på.

Dag 6 Maun
Vi pakker sammen umiddelbart efter morgenmaden og kører endnu en safarikørsel i dette storslåede landskab. Ankomst til Maun om eftermiddagen.

Dag 7 Okavango Deltaet
Maun er porten til Okavango Deltaet. Denne dag skal vi opleve Deltaet fra de lokales ”kanoer” – den såkaldte Mokoro. Vi sejler i en labyrint af vandveje og laguner og forundres over, at de lokale kan finde vej. Valgfrie aktiviteter kan arrangeres. For eksempel en flyvetur over Okavango Deltaet eller en ridetur (er ikke inkluderet i rejsens pris)

Dag 8 Makgadikgadi Salt Pans
Denne dag kører vi sydpå til Makgadikgadi Salt Pans, der ligger på kanten til Kalahari ørkenen. De store øde udtørrede salt søer rækker så langt øjet kan se. Denne sidste nat sover vi under åben himmel og et tæppe af stjerner.

Dag 9 & 10 Victoria Falls
Safarituren slutter, og vi returnerer til Kasane. Ankomst til Kasane midt på eftermiddagen. Her venter en chauffør, som sørger for transporten til Victoria Falls. The Kingdom Hotel ligger perfekt i forhold til vandfaldet. Her er mange muligheder for aktiviteter; Sundowner cruise på Zambezi Floden, Bungee jump fra broen mellem Zambia og Zimbabwe eller prøv en helikoptertur over vandfaldet. 

Dag 11 Hjemrejse
Efter morgenmaden er der arrangeret kørsel til Victoria Falls Lufthavn.

Dag 12
Ankomst til Kastrup

Praktisk

  • Visum til Zimbabwe (Victoria Falls) koster US$30
  • Sovepose, lagenpose og hovedpude skal medbringes
Tilbage til oversigten

Turen helt kort

  • Chobe 2 nætter
  • Savuti 1 nat
  • Moremi 1 nat
  • Maun 2 nætter inkl. udflugt til Okavango deltaet
  • Makgadikgadi 1 nat
  • Victoria Falls 2 nætter

Værd at vide

  • Afrejse fra Danmark hver tirsdag
  • Teltsafari, bortset fra først nat i Chobe og de 2 nætter i Victoria Falls
  • Én nat i hvert område på safari

Priser pr. person

marts-december 22.900

Skriv til os

Aftal privat møde og gennemgang af mulighederne for jeres rejse.

Hvis I allerede er blevet godt inspireret, så ring og få en snak med os. Vi kan aftale at mødes til en nærmere gennemgang af muligheder eller vi kan lave et eller to forslag til jer, som kan bruges som udgangspunkt inden vi tager næste snak.