Uspoleret natur og få turister
Ruaha er et af Afrikas største og mest interessante safariområde. Det ligger i det sydlige Tanzania og vil for mange overgå mere kendte af Afrikas safariområder. Vi ved at en del vil undre sig, fordi de aldrig har hørt om området – det er helt almindeligt, men det er en af de ting der gør Ruaha til noget af det bedste.
Ruaha topper listen over parker med noget helt særligt at byde på. Her er den højeste koncentration af elefanter end nogen anden park i Østafrika. En speciel variation af dyr – blandet af arter man normalt kun ser i det sydlige Afrika eller i Østafrika.
En af de mindre kendte nationalparker i Tanzania, og derfor kun besøgt af få turister hvert år. Ruaha Nationalpark er med et areal på omkring 20.000 km2, den største nationalpark i Tanzania og Østafrika. I parken løber de to livgivende floder Ruaha og Mzombe. Vandet i floderne svinder ind i løbet af den tørre sæson, efterladende vandhuller rundt omkring. Det tørre klima har stor betydning for dyrene i parken, som ikke vover sig alt for langt væk fra de få vandressourcer. Ruaha er kendt for sit varierede og dramatiske og smukke landskab. Bølgende bakker, store åbne sletter og sumpe til stedsegrønne skove og floddale med høje skyggegivende træer. Her findes desuden det besynderlige Baobab træ, som ligner noget fra et eventyr.
Denne park er et af de få steder, hvor det er muligt at se de to typer Kudu i samme område og de mere sjældne – og ofte sky arter såsom Roan og Sabel antilope ses ofte her.
Ruaha er en fremragende park at besøge, hvis det er rovdyrene der har interesse. Området har et stort antal løver og flokke der har tendens til at være usædvanligt store – ofte på mere end 20 individer. Geparderne kan ses jage på de åbne vidder – og Ruaha har et godt ry hvad angår oplevelser med Leopard. Den afrikanske vilde hund har gode levevilkår i parken – og man mener der er op mod 100 individer.
Bedste tidspunkt at besøge Ruaha er i den tørre tid fra maj til november. Bushen er grøn og smuk fra januar til juni. Fugleentusiaster bør besøge parken mellem december og april.
En safari til denne del af Tanzania kan være til Ruaha alene og et sted mellem 3 og 7 nætter. Nogle af vores gæster har med succes været der 14 dage, men umiddelbart bedst hvis man har været på safari tidligere.
Ruaha kan kombineres med Selous, Mikumi og den tørre periode juni til oktober med Katavi. Skal der tilføjes en stærk kulturel oplevelse, så anbefaler vi Mufindi i højlandet eller Mafia Island.