Har du lyst til at høre mere?

Afrikas største vandfald

“On sights as beautifull as this, the Angels in their flight must have gazed “ - et syn så smukt må have fået englene til at standse op i deres himmelflugt og stirre.

 Således skrev Dr. Livingstone i sin dagbog, og man forstår godt, hvorfor han greb til dette både poetiske og rammende billede: en engel, der slår bremserne i for at stirre betaget ned på vandfaldet.

Victoria Falls fik sit engelske navn dengang af Dr. Livingstone. Tro mod datidens navnepraksis og sin dronning i det fjerne Britannia. Vandfaldet har dog på det lokale Makalolo-sprog sit nok mest rammende navn: Mosi-Ua-Tunya - Røgen der tordner. Kært barn har mange navne - Ndebele-stammen gav Victoria Falls navnet: Amanza Thumquao - Vandet der stiger op som røg. Så uanset sprog er tankerne gået i samme retning: det overvældende syn, når Zambezi-floden fra at flyde blikstille og dovent på få meter forvandles til et brusende og piskende tæppe af vand, der styrter 107 meter mod bunden af slugten. I regntiden falder 5 millioner kubikmeter vand pr. minut! 

Victoria Falls er altid en stor oplevelse - uanset årstiden. Hver årstid har sin egen stemning her.

Vandfaldene kaldes Victoria Falls uanset om man bor på Zimbabwe siden i Victoria Falls by eller på Zambia siden af vandfaldene. Vandfaldene ses lidt forskellige ud afhængig af om man er på den ene eller anden side. En bro over kløften forbinder de to lande.

Hotellet med bedste udsigt til vandfaldene og i gåafstand til dem, er det 5-stjernede Royal Livingstone Hotel på Zambiasiden. Nærmere vandfaldet men ikke med samme udsigt ligger Avani Victoria Falls Hotel. Hotellet er 4-stjernet.
På Zimbabwesiden ligger det gamle, historiske og vældigt charmerende Victoria Falls Hotel. Det tager 15-20 minutter at gå til vandfaldene. Hotellet er kendt for fremragende stil og historie samt high tea, der serveres hver eftermiddag på terrassen.

2-3 overnatninger ved vandfaldet er passende for de fleste som start eller afslutning på en safarirejse. Nogle tager kun en enkelt overnatning, hvilket også er fint, men så skal man vælge den side af vandfaldene der passer bedst med den øvrige del af rejsen.

Et cruise ved solnedgang på Zambezi floden skal opleves og så er bedste view til vandfaldene fra en helikopter. Der arrangeres ture på 10-15 minutter og sådan en tur anbefaler vi.

Klar til næste skridt?

Hvis du er blevet inspireret og ønsker et solidt grundlag at træffe dine beslutninger ud fra, så tag endelig kontakt til os. Vi tilbyder et uforpligtende møde – enten hos os i Hellerup, online eller hos jer – hvor vi gennemgår jeres ønsker og afklarer mulighederne.

Vi kan også udarbejde et eller to konkrete rejseforslag, som kan fungere som et gennemtænkt udgangspunkt for den videre dialog. Vores mål er at give jer det nødvendige overblik, så I kan vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov, tempo og forventninger.

Ring eller skriv – så hjælper vi jer videre.