Har du lyst til at høre mere?

Kom på Afrikas vildeste togrejse med Rovos Rail

Rovos Rail er indbegrebet af luksus, komfort og god stil. Det er et af verdens mest gennemtænkte rejsekoncepter og ubestridt Afrikas mest fantastiske togrejse. Tilsæt her god mad og vin. Rovos Rail blev grundlagt i 1989 og ejes af Rohan Vos. Rovos Rail tilbyder en række togruter i det sydlige Afrika om bord på luksustoget Pride of Africa. Togvognene er stilfuldt restaureret i 1920'er stil. De tre typer af sovekupéer er høj klasse, og i togets lounge og restaurant bliver man helt uundgåeligt sendt på en tidsrejse. Ejerens lige så store passion er de nænsomt restaurerede damplokomotiver som alle får lejlighed til at opleve når vogntoget sættes igang til hver rejse.

Rovos Rail medtager max 72 passagerer. Vælg mellem Pullman Suite, Deluxe Suite og Royal Suite. Priserne pr. døgn er nok over, hvad de fleste betaler på en gennemsnitlig rejse, men skal drømmen udleves, så dvæl ikke ved prisen, men se på den samlede pris for rejsen. Vi har en række eksempler på, hvordan rejsen kan sammensættes med nogle af vores andre favoritsteder. Prisen er attraktiv, og man får en drømmerejse, uden at man føler nogen form for kompromis. I kan også gå all-in. Det har vi også forslag til, hvordan man gør rigtigt. Nyd at vi har kendskab til alle disse detaljer af en Afrikarejse og lad os anbefale.

Pullman suiterne er 7 m2 store og indeholder både en dobbelt- eller enkeltseng, som kan laves til sofa i dagtimerne og eget badeværelse.

Deluxe Suiterne på ’Pride of Africa’ er mere, end hvad de fleste forventer. De er ca. 10 m2 store, og her er der både plads til et par stole med bord, dobbeltseng eller enkeltsenge og eget badeværelse med brusekabine. 

De store og ekstremt luksuriøse Royal Suiter har badeværelse med både kar og brusekabine, og på de 16 m2 er der desuden gjort plads til både loungeområde med lænestole.

Togrejser med Rovos Rail:

  • Pretoria - Victoria Falls 4 dage/3 nætter
  • Pretoria - Cape Town 3 dage/2 nætter
  • Pretoria - Durban 3 dage/2 nætter
  • Cape Town - Dar es Salaam 15 dage/14 nætter
  • Golf Safari 9 dage/ 8 nætter
  • African Collage (med/uden golf) 10 dage/9 nætter
  • Namibia Safari 9 dage/8 nætter

Læs mere om alle vores safariture i Sydafrika

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.