Har du lyst til at høre mere?

Ngorongoro safari i afrikas sunkne vulkan

Tag med på safari i Ngorongoro krateret - en fantastisk oplevelse på bunden af en sunkne vulkan. Selve bunden, der udgør omkring 260 km², er et kæmpemæssigt safarilandskab med savanne, søer, skov og sumpområder. Det eneste almindelige afrikanske dyr, der ikke har fundet vejen til kraterbunden er giraffen.

En Ngorongoro safari i Tanzania vil typisk byde på oplevelser med næsehorn, løver, gepard, leopard, elefanter, hyæner, gazeller og fugle. Fugle er for mange en sekundær oplevelse, men faktisk har mange fuglearter et adfærdsmønster, der er ligeså interessant som pattedyrenes.

Bo på Ngorongoro kraterkanten for at få den rigtige oplevelse

Normalt bor man to nætter på kraterranden ved Ngorongoro, hvilket giver en hel dag ved krateret. Denne dag benyttes til safarikørsel på kraterbunden – enten formiddag eller om eftermiddagen. Morgen- og aftentimerne kan man nyde med udsigt over Ngorongoro krateret, der regnes blandt verdens fornemmeste naturscenerier. Det nærliggende Empakai krater er en oplevelse værd, hvis man har plads til en ekstra dag på safarirejsen.

Læs også om vores fantastiske Serengeti Migration safari

Få viden og overblik – inden du vælger din Afrika-rejse

En vellykket rejse begynder med det rette grundlag. Hos Livingstone Safari tilbyder vi private rejseforedrag og personlige møder, hvor du får saglig og detaljeret viden om dine muligheder – helt uforpligtende.

Vi har over 30 års erfaring med at arrangere rejser til Afrika – både som guider, planlæggere og rejsende selv. Vores tilgang er grundig og personlig, og vi deler gerne ud af vores indsigt i destinationer, dyreliv, sæsoner, logistik og sikkerhed. Vi kender forskellen på nationalparkerne, vi har selv besøgt de camps, vi anbefaler – og vi lægger vægt på, at du får præcise svar og realistiske forventninger.

Et møde med os handler ikke om hurtige løsninger – men om at få styr på detaljerne, så du kan træffe dine valg på et oplyst og trygt grundlag.

Book et privat foredrag eller et møde – og få klarhed over, hvad der passer bedst til dine ønsker og behov.