Har du lyst til at høre mere?

Det sydlige Tanzania

Selous er hjemsted for store mængder af vildt. Fra juni til oktober er koncentrationen af dyr langs Rufiji floden forbløffende. En ældgammel vandring af elefanter fra Mozambiques Niassa vildreservater til Selous finder også sted i den tørre sæson. Ved sidste tælling fandt man ud af, at over 60.000 elefanter befinder sig i dette økosystem.

Selous er et af verdens største vildtreservater med et areal på omkring 50.000 km2. Med kun ganske få besøgende er Selous upåvirket af menneskelig aktivitet – og dermed et vaskeægte uberørt afrikansk vildnis. Mod syd er reservatet beklædt med tæt skov, i den nordlige del finder vi de åbne græssletter, løvfældende skove, sumpe og akacia-klædte stenhøje.

I Selous er det muligt at variere safariaktiviteterne; safarikørsel er det naturlige must, safari til fods en spændende mulighed og som den eneste park i Tanzania tilbydes også sejlture på Rufiji floden. For de eventyrlystne kan overnatning i bushen arrangeres. En privat lejr, med små telte, de fornødne faciliteter samt kok og guide – mere autentisk bliver det næppe. I sandhed mangfoldige safarioplevelser af den unikke slags.

Selous er hjemsted for store mængder af vildt. Fra juni til oktober er koncentrationen af dyr langs Rufiji floden forbløffende. En ældgammel vandring af elefanter fra Mozambiques Niassa vildtreservater til Selous finder også sted i den tørre sæson. Ved sidste tælling fandt man ud af, at over 60.000 elefanter befinder sig i dette økosystem. I skoven langs floden ses både den sorte og hvide colobus abe. Det store areal giver de vilde hunde exceptionelt gode levevilkår. Deres behov for at gennemstrejfe store områder i deres jagt efter bytte, gør Selous til det perfekte hjem.

Selous er det rigtige valg for safarientusiaster, men også en fantastisk introduktion til det uspolerede Afrika. Juli til oktober er de bedste måneder at besøge Selous. I januar og februar er fuglelivet på sit højeste med trækfugle på besøg.

Safari til Selous kan være en 4-5 dages safarirejse f.eks. kombineret med Mafia Island eller Lazy Lagoon. Zanzibar er også en mulighed, men man skal være forsigig med valg af hotel, da turismen tiltager på Zanzibar og kan ødelægge helhedsoplevelsen. Ras Nungwe Beach Hotel kan være det rigtige valg.

Selous egner sig godt i kombination med et eller flere andre safariområder. Ruaha er første naturlige valg, hernæst Mikumi. Er man særligt drevet af de specielle oplevelser og spiller prisen ikke den store rolle, så se på Katavi.

Tag os gerne med på råd så sammensætning og fordeling af antal nætter bliver den rigtige for jer.

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.