Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Zambia

Kategori: .

Product Description

Zambia betragtes stadig som et relativt uopdaget safariland i Afrika. Tidligere var landet kendt som Nord-Rhodesia, da det var under britisk herredømme. I 1964 blevet landet selvstændigt – navnet er udledt af den store og mægtige flod – Zambezi – er landets sydlige grænse mod Zimbabwe og hvor man også finder Victoria Falls.

Zambia er 750.000 km2. Her er ca. 11 mio indbyggere – hovedparten i byer og ca. 10% i hovedstaden Lusaka. Størstedelen af landet er uberørt natur, og man finder nogle af Afrikas prægtigste nationalparker. South Luangwa Valley er den mest kendte. Den største – og en af de største i Afrika – er Kafue i landets centralvestlige del. Sammen med Lower Zambezi nationalpark og naturligvis Victoria Falls eller rettere Mosi oa Tunya, som vandfaldet hedder på Zambia siden, udgør de landets absolutte højdepunkter for en safaritur.

Landbrug og stenalderteknologi kom fra Ethiopien for et par tusinde år siden, og landets ressourcer blev opdaget og udnyttet. Det der i dag kendes som “kobberbæltet” i landets nordlige del blev en vigtig ressource for landet. Arkæologiske fund viser handelen var ivrigt i gang efter det første årtusindeskifte, og i perioden frem til kolonialiseringen i slutningen af 1800-tallet, blev der i stigende grad handlet guld, kobber og elfenben med Zambia. Det var de europæiske opdagelsesrejsende, der vakte briternes interesse for landet, og aftaler med de rigeste høvdinge blev indgået, således at englænderne ad den vej fik kontrol over råvarerne. Det varede frem til 1964, hvor landet blev uafhængigt og fik sin første præsident.

Zambia har omkring 70 etniske stammer og et tilsvarende sprog og dialekter.

Det er vigtig at bemærke, allerede indledningsvis, at sæsonen i Zambia, grundet sædvanlig nedbør, floder og oversvømmede flodsletter, er relativt kort. Højsæsonen er fra juni til november – nogle camps og områder er tilgængelige året rundt.

En rejse til Zambia kan være en rejse i sig selv, f.eks. på 14 dage, men den kan også indgå i en kombination med Botswana, Zimbabwe, Malawi, Sydafrika og ret uproblematisk også Kenya. Se nærmere på vores mange rejseeksempler for yderligere inspiration.

Vi betragter Zambia som et af de mest eksklusive safarilande i Afrika. Det er skabt af massive dyreoplevelser og kun få turister. Hvis man skal nyde Zambia på den rigtige måde, er det vigtigt at man værdsætter naturen og dyrelivet, og trives godt uden for mange andre mennesker omkring sig. Ønsker man at opleve Afrika under mere luksuriøse indkvarteringsforhold, så skal man se nærmere på Botswana, Kenya eller Tanzania. Indkvarteringsstandarden er absolut god i Zambia, men prisniveauet afspejler mere, at man betaler lidt ekstra for at have Afrika for sig selv.

Du kunne også være interesseret i…