Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

South Luangwas Højdepunkter

Eminent safari i den fantastiske South Luangwa Nationalpark. Tiden bruges effektivt til safari, da transport mellem de valgte safaricamps/lodges foregår i nationalparken.

Product Description

Dag 1
Afrejse fra København. Ankomst til Dubai lufthavn samme aften. Overnatning på hotel i lufthavnen.

Dag 2 Nkwali Camp
Efter en god nats søvn i en komfortabel seng, fortsættes rejsen mod syd til Lusaka. Fly videre til Mfuwe lufthavn. Modtagelse af Robin Pope Safaris, som med mange års erfaring, sørger for en særdeles oplevelsesrig uge på safari i et af de bedste safariområder i verden. Mfuwe lufthavn er ikke stor, men den summer altid af liv – og det er her man får de sidste nyheder fra parken. Køreturen til Nkwali tager en god times tid. Først igennem de små landsbyer, hvor lokalbefolkningen har travlt med at dyrke jorden – og udtænke nye strategier for at holde elefanterne fra deres afgrøder. Når vi nærmer os campen, begynder vi så småt at se de første dyr og allerede inden vi er installeret på lodgen, kører vi vores første safari. Nkwali camp med plads til kun 12 gæster, byder os velkommen med en varm stemning og vi føler os hurtigt hjemme her. Middagen indtages under åben himmel.

Dag 3, 4 & 5 Tena Tena
Efter en skøn morgenmad omkring bålet, er vil klar til dagens oplevelser. Denne dag skal vi til et mere uberørt område af parken –nemlig Nsefu sektoren, som er et fænomenalt safariområde. Kørslen til Tena Tena foregår i roligt tempo. Vi udforsker området og oplever det fantastiske dyreliv på vej til campen. Indkvartering på Tena Tena de næste 3 dage. Campen har en autentisk safaristemning med et altid nærværende og aktivt dyreliv. Dagene tilbringes med safarikørsel og safari til fods, hvis det ønskes. Midt på dagen fordøjes de mange indtryk enten fra det private telt, som ligger med udsigt over floden. Eller fra den hyggelige ”stue”, hvor der ligeledes er udsigt til livet ved floden.

Dag 6, 7 & 8 Nsefu
De oplevelsesrige dage fortsættes på nationalparkens første safaricamp, Nsefu. Bygger man først, får man den bedste beliggenhed – og det nyder Nsefu Camp stadig godt af. Området her er kendt for mange leoparder og løver, samt en masse byttedyr – hvilket gør helhedsoplevelsen til noget særligt. Vi har stadig mod på nye oplevelser; det bliver spændende at se, hvad dette område byder på. Safarikørsel tidlig morgen og igen om eftermiddagen, som ofte fortsætter ind i de mørke timer, hvor vi kører med projektører for at spotte de nat-aktive dyr.

Dag 9 Hjemrejse
Vi siger farvel til vores guide og campens opmærksomme personale. Det bliver sikkert vemodigt. På køreturen til lufthavnen er vi allerede i gang med at tale om ”næste gang vi skal til South Luangwa Nationalpark….”. Hjemrejse via Lusaka.

Dag 10
Ankomst til Kastrup

 

Du kunne også være interesseret i…