Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Safari, Rovos Rail og Vic Falls

kr. 40.600,00

Fantastisk rejse med den helt rigtige kombination af aktiviteter og afslapning. Nkomazi Game Reserve hører til et af de bedste safariområder i Sydafrika. Rovos Rail fører os tilbage til en svunden tid med den særlige stemning og fantastisk service. Det er en af verdens mest eksklusive rejser med tog.
Victoria Falls Hotel og historien omkring fasthoteller uundgåeligt i samme historiske æra og er perfekt på denne rejse. Rækkefølgen af disse tre store oplevelser kan byttes hvis man har særlige ønsker.

Kategorier: , .

Product Description

Dag 1 • Afrejse fra Danmark

Dag 2, 3, 4 & 5 • Nkomazi Game Reserve
Ankomst til Johannesburg og modtagelse i lufthavnen. Kørsel til Nkomazi Game Reserve ca. 3,5 times kørsel fra Johannesburg. Turen til Nkomazi foregår gennem et af de smukkeste landskaber i Sydafrika. Ankomst til lodgen midt på dagen. Dagene i Nkomazi byder på et væld af forskelligartede safarioplevelser. Vi står tidligt op og tager på safarikørsel i de første morgentimer, hvor aktiviteten blandt dyrene er mest udbytterig. Det er på dette tidspunkt vi bedst kan tyde dyrenes spor efter nattens aktiviteter. Midt på dagen er der tid til et velfortjent hvil i campens skønne omgivelser. Eftermiddagen byder på endnu en safarikørsel og vi benytter os af mørket til at se nogle af de nataktive dyr.

Fantastisk safari, luksustog og Afrikas højeste vandfald

Dag 6 • Sandton
Kørsel til Sandton for en enkelt overnatning.Vi bor i en af Johannesburg populære og pæne forstæder.

Dag 7, 8 & 9 • Rovos Rail
Denne tre-nætters rejse begynder i høj stemning med afgang fra stationen i Pretoria. Toget snor sig gennem Johannesburg og Witwatersrand for så at køre langs Magaliesberg bjergene. Vi krydser grænsen ved Mafikeng og turen går herefter mod nord, gennem Botswanas hovedstad, Gabarone via Francistown til Plumtree og grænsen til Zimbabwe. Den næste dag passerer toget Hwange Nationalpark og måske er vi heldige at spotte nogle dyr fra toget. Om eftermiddagen kører vi safari i nationalparken. Rejsen med Rovos Rail slutter ved det uforlignelige Victoria Falls og den mægtige Zambeziflod.

Dag 10, 11, 12 & 13 • Victoria Falls
Modtagelse på Victoria Falls station og herfra til fods til hotellet – det gamle historiske Victoria Falls Hotel. Fra hotellets terrasse er der udsigt til støvskyerne fra vandfaldet.

Dagene ved Victoria vandfaldet kan fyldes ud med oplevelser eller bruges til afslapning i de skønne omgivelser. Fra hotellet er der direkte adgang til vandfaldet, som er mere end ét besøg værd. På tæt hold opleves de enorme kræfter fra det faldende tæppe af vand. De anlagte stier gør det muligt at se vandfaldet fra mange forskellige vinkler og efterlader et indtryk af, at man har oplevet ét af naturens vidundere.

Dag 14 • Hjemrejse
Kørsel fra hotellet til lufthavnen. Hjemrejse via Johannesburg.

Dag 15 • Ankomst til Danmark