Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Rift Valley Safari

kr. 16.100,00

Denne safari er velegnet hvis man rejser med børn og ønsker at begrænse transporten eller blot ønsker at opleve forskelligt og mindst mulig transport. Variationen i indholdet er meget stort.

Product Description

Oplevelserne er koncentreret om den enorme variation af indtryk som Rift Valley byder på, og afsluttes på Masai Maras sletter i det vestlige Kenya. Der er mange højdepunkter på turen, og i forhold til antallet af dage på safari, så overgår den vore øvrige ture i variation og indtryk – uden at der er gået på kompromis med prisen. Standarden af indkvartering er vores gode kendte lodges. Vi har valgt en god lodge ved Lake Naivasha til de første tre dage og afslutningen i Masai Mara er på en spændende teltlodge. Kombinér eventuelt med nogle dage ved Kenyas kyst. Turen kan også forlænges med flere dage på safari.

Østafrikas Rift Valley og Masai land

Dag 1 Afrejse
Afrejse fra København, Billund eller Hamburg til Nairobi.

Dag 2, 3 & 4 Rift Valley
Modtagelse af Livingstones safariguide i lufthavnen. Kursen sættes mod Elmentaita søen, der ligger 2 timers kørsel fra Nairobi. De følgende 3 dage byder blandt andet på følgende: safarikørsel ved Lake Nakuru, sejltur på Naivasha søen, vandring i Hells Gates kløft, besøg til skole og mere. Dagenes program er tilrettelagt nænsomt og giver mulighed for at opleve de skønne omgivelser ved lodgen. Indkvartering på Naivasha Sopa Lodge eller Elmentaita Serena Camp. 3 nætter med helpension.

Dag 5, 6 & 7 Masai Mara
Fra søerne og vulkanerne i det østlige Rift Valley krydser vi igennem dalen, gennem maasaifolkets hjemland til Masai Mara. Køreturen er normalt 5-6 timer, men eftersom en stor del af køreturen er gennem safarilandskab, så kan dagen sagtens udvikle sig til en lang safarikørsel. Derfor medbringer vi picnic frokost og drikkevarer på køl. Vi ankommer til vores camp i løbet af dagen.
De følgende dage køres safariture i de tidlige morgentimer og om eftermiddagen. Det er på dette tidspunkt at Afrikas dyreliv er mest aktivt og derfor bedste tidspunkt at opholde sig på sletterne.

Vi benytter forskellige overnatningssteder i Masai Mara til denne tur, dels fordi årstiderne kan give spændende pladseringer, dels fordi det muligt vælge sin favoritlodge eller camp ud fra vores anbefalinger.

De mest benyttede camps og lodges er Ilkeliani Camp, Mara Serena Lodge, Kichwa Tembo Camp, og Governors.

Dag 8 Hjemrejse eller forlængelse
Safarituren slutter og vi returnerer gennem Rift Valley til Nairobi. Vi ankommer normalt først på eftermiddagen, hvilket giver mulighed for at forsætte med fly til Kenyas kyst eller Zanzibar samme eftermiddag. Kombination med Seychellerne eller Mauritius er også muligt.