Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Nkomazi

kr. 15.900,00

Fantastisk rejse til et af Sydafrika malariafri områder. Området er en ideel start på et Afrikaeventyr – smuk natur, rigtig og interessant dyreliv, luksus i store telte, godt køkken og fantastisk guider.  Denne pakke indeholder 7 overnatninger i samme camp. Det er muligt at kombinere med andre oplevelser i Sydafrika.

Product Description

Dag 1 – Afrejse fra Danmark

Dag 2 – Ankomst til Johannesburg og kørsel til Nkomazi og Komati Camp ca 3,5 timer. Indkvartering i luksus telt med egen lille pool, soldæk, liggestole, indendørs brus og udendørs karbad. Denne eftermiddag tager vi på turens første safaritur og gør holdt ved solnedgang og fortsætter med en kort køretur i Afrikas nat.

Dag 3 – Tidlig morgenvækning. Efter lidt frugt, scones og en kop kaffe begiver vi os afsted mod sletterne. Vores mål denne morgen er områdets “serengeti slette” som den kaldes af safariguiderne. Der er tusindvis af græssende dyr og vi forsøger at finde løverne, der gerne jager i dette område tidlig morgen. Tilbage i campen spiser vi brunch og har nogle timers afslapning inden vores eftermiddags safaritur.

Dag 4 -Området er kendt for en rigtig god bestand af næsehorn. De er som regel ikke svære at se, fordi de græsser på de åbner sletter. Men området er stort og det kræver søgen. Safariguiderne er eksperter i næsehorn og guidernes viden bliver underbygget af nogle fantastiske fotomuligheder. Eftermiddagsturen denne dag er safarikørsel i de højereliggende landskaber, hvor vi finder spor af de første stammefolk i området.

Dag 5 – Vi skal tidligt op igen denne morgen. De første timer efter solopgang er altid de mest udbytterige på savannen. Det er her, at langt de fleste dyr er aktive – også rovdyrene. Nkomazi har nogle af Afrikas mest vidende guider om dyrenes adfærd. Helt generelt for opholdet på Nkomazi er, at niveauet af guider er på højeste niveau i Afrika. Efter brunch tager vi på vandring i bushen. Det er ikke en lang og strabadserende tur, men med det formål at vise nogle af de mange ting man ikke oplever fra et køretøj. Eftermiddagsturen fortsætter efter mørkets frembrud og vi forsøger med speciallygter af finde nogle af Afrikas nataktive dyr.

Dag 6 – Vi har haft 3 tidlige morgener i bushen og denne morgen er der mulighed for at vågne i campen til lydene af Afrika og nyde en stille og rolig start på dagen. Måske har man mod på at forsøge sig med fluefiskeri i floden eller blot nyde udsigten og dyrelivet omkring. Mulighed for en vandretur i bushen, hvis man alligevel synes at der skal ske lidt. Den tidligere morgensafarikøretur er naturligvis også en mulighed som de øvrige morgener. Eftermiddagssafari til de højereliggende områder, hvor vi nyder den anderledes flora og forsøger at finde de sky rørbukke. Denne aften spiser vi middag under åben himmel i skæret fra vores bål.

Dag 7 -Græsæderne på sletterne er et interessant kapitel. Blisbuk, elsdyrantilope, koantiliope, gnu og zebra er nogle af dem. De vandrer de samme græsgange på trods af at de spiser samme føde og er konkurrenter til den – eller er de? Vi bliver indviet i disse ellers rolige dyrs indbyrdes adfærd og fordøjelsessystemer. Forhåbentig bliver vi i løbet af disse dage også vidner til disse dyrs indbyrdes advarsler, når der er rovdyr i nærheden.

Dag 8 – Nkomazi har mange dyr og vi vil på dette tidspunkt have oplevet elefanter, giraffer, løver og masser af antiloper. Er man fugleinteresseret, så er der et helt kapitel dér. Vi fortsætter vores søgen efter specielle oplevelser. Hver dag i Afrikas bedste safariområder byder på nyt og spændende. Sådan er det også på Nkomazi. Vores morgenmad denne dag nyder vi i bushen, hvor der er dækket op til os i den fantastiske natur. Sen formiddag er vi tilbage i campen og kan nyde et par timer ved egen solterrasse og pool eller i det fælles område og den lidt større pool. Eftermiddagsturen starter nogle timer før solnedgang og fortsætter med søgning efter de nataktive dyrearter, som kan være løver, hyæner, genetter, civetkatte og desmerdyr.

Dag 9 – Mange oplevelser rigere er det denne dag, at vi forlader Nkomazi enten på videre rejse til f.eks. Cape Town og vinlandet eller retur til Danmark. Afhængigt af rejseplanen, så kan der være tid til en sidste morgensafari. Der er kørsel til lufthavnen i Johannesburg (3 timer) eller Mpumalanga Airport (2 timer).

Dag 10 – Ankomst til Danmark denne morgen eller klar til en ny spændende dag et nyt sted i det vidunderlige Sydafrika. Lad os fortælle hvor der er bedst.

 

 

Du kunne også være interesseret i…