Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Lazy Lagoon Island Lodge

Forestil dig en privat ø i Det Indiske Ocean. Bølgerne skvulper langs den hvide sandstrand kun få meter fra dit værelse. De solfyldte dage tilbringes med snorkling, at udforske mangroven – eller ingenting! Middag på stranden, kun oplyst af stearinlys – og måske månen. Lazy Lagoon Island er stedet; Perfekt til afslapning efter safarien.

Product Description

Lodgen er beliggende på en halvø ud for Tanzanias kyst ved byen Bagamoyo, den tidligere hovedstad i Tysk Østafrika. Området er et naturreservat med kilometervis af øde strande, mangrove træer, mindre skovområder og forskellige mindre pattedyr. Sejlturen hertil tager kun 15 minutter fra fastlandet.

En idyllisk Robinson Crusoe ø

De 12 bungalows er store og luftige med tilhørende skyggefuld veranda, der har den mest fængslende udsigt over Det Indiske Ocean – så det er svært at løsrive sig fra hængekøjen. Opholdsstuen på 1. salen kan konverteres til sovepladser til børnene.

Fællesområdet med restaurant og swimmingpool på spidsen af øen nyder godt af udsigten mod både øst og vest.

Bliver afslapningen for overvældende, er det muligt at sejle kajak, snorkle eller tage på Dhow sejltur i solnedgangen. Et besøg til den historiske by Bagamoyo kan også arrangeres.