Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Kruger til Victoria Falls

kr. 28.200,00

Denne rejse indeholder nogle af det sydlige Afrikas absolutte højdepunkter med kendte områder som Krugerparken i Sydafrika, Hwange Nationalparken i Zimbabwe og Victoria Falls. Herimellem er rejsen krydret med fantastiske scenerier i Blyder River Canyon i Sydafrika og Matopos i Zimbabwe.

Product Description

Den perfekte sammensætning bliver afrundet med en dag med Tshivhase stammen i det nordlige Sydafrika og buskmændenes malerier i Matopos. Alt i alt en meget varieret rejse og en enestående måde at få oplevet nogle af de lidt mere vanskeligt tilgængelige store seværdigheder.

Transport er i specialbygget og tilpasset køretøj til denne rejseform. Overnatning på 3-4 stjernede lodges/camps på hele rejsen. De fleste måltider er inkluderet.

Sydafrika, Zimbabwe & Botswana

Dag 1 • Afrejse fra Danmark

Dag 2 • Johannesburg
Ankomst til Johannesburg og kørsel til Peermont Metcourt, der er et hotel i nærheden af lufthavnen. Gruppen mødes kl. 18 med orientering om turen.

Dag 3 • Blyde River Canyon
Afgang efter morgenmaden til det meget smukke Lowveld-område og vores hotel, som ligger med udsigt ud over floden Sabie. Eftermiddagen tilbringes i en hængekøje i den store have, i swimmingpoolen eller med at iagttage flodheste, krokodiller og andet dyreliv, der samles ved floden.

Dag 4 & 5 • Safari i Timbavati
Om formiddagen besøger vi de sceniske udsigtssteder i Blyde River Canyon, Gods Window og Bourkes Luck Potholes på vejen til vores safaricamp. Timbavati er et af de private safariområder, der grænser op til Krugerparken. Fordelen ved den private del fremfor den offentlige del er, at vi kan køre safari i åbne biler, tage på natsafari og safari til fods. Shindzela Tented Camp er et perfekt sted at få et par dages intensiv safari. Der er planlagt safarikørsel og bushwalk (safari til fods) under opholdet.

Dag 6 & 7 • Nwanedi naturreservat
Efter morgensafari i Timbavati kører vi mod nord til Limpopo provinsen, der grænser mod Zimbabwe. Om eftermiddagen og følgende dag skal vi opleve den lokale Venda kultur. Vi besøger en landsby og et af deres hellige steder, skrædderen, smykkemageren og oplever deres traditionelle danse. Vi overnatter på lodge i området.

Dag 8 & 9 • Matopos nationalpark
Vi krydser grænser til Zimbabwe og skal bo på en lodge i de enestående scenerier i Matopos. Buskmændene boede her og deres beretninger om hverdag og dyreliv i området for tusindvis af år siden er afbilledet i hulernes hvælvinger. Den hele dag i området skal vi blandt andet vandre til en af hulerne og Cecil Rhodes grav (den oprindelige stifter af Zimbabwe – det tidligere Rhodesia).

Dag 10 & 11 • Hwange nationalpark
Vi fortsætter mod nord og ankommer til Hwange hen på eftermiddagen, hvor vi kører safari. tidligt næste morgen kører vi igen safari, mens eftermiddagen kan nydes på lodgen.

Dag 12 & 13 • Victoria Falls
Det er en relativt kort køretur til Victoria Falls, hvor vi ankommer midt på dagen. Vi bor på lodgen ved Zambezi floden, A’zambezi River Lodge, eller i byen på Rainbow Hotel. Dagene her er til egen disposition. Nationalparken omkring vandfaldene skal naturligvis opleves. Nogle af udflugterne er Sunset Cruise på Zambezifloden, helikoptertur over vandfaldene, safari til fods med løver, safari på elefantryg. Det hele bliver en anelse mere kommercielt her de sidste dage, og vi gør opmærksom på at udflugter ikke er nødvendige, men at man fint kan tilbringe dagene med besøg til vandfaldene og afslapning.

Dag 14 & 15 • Chobe River
Vi kører ind i Botswana og til vores lodge, der ligger på Chobe-flodens bred. Chobe er kendt sit smukke landskab og rige dyreliv. Alt dette skal vi opleve den følgende dag på en tidlig morgensafari og en bådtur på floden.

Dag 16 • Hjemrejse eller tillægsarrangement
Turen slutter med transport til lufthavnen i Kasane. Det er muligt at forlænge turen. Det er oplagt med nogle dage i Botswana f.eks. længere ind i Okavango Deltaet. Vi har gode forslag, afhængig af årstid og budget for rejsen.

Dag 17 • Ankomst til Danmark

Du kunne også være interesseret i…