Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Kenyas kyst

Kenyas kyst ligger mod Det Indiske Ocean. De bedste strande er syd for Mombasa i strandområdet Diani Beach. Køreturen fra Mombasa by er ca. 45 km eller man kan flyve direkte fra safariområdet Masai Mara, hvor de fleste safariture slutter.

Product Description

Vi anbefaler 4-7 nætter ved kysten. Transporttiden og omkostninger skal tages med i betragtning når man planlægger denne del. Jo kortere ophold ved kysten, jo mere relevant er transporttiden til og fra.

Udvalget af hoteller er fint med alt fra små boutique hoteller til store hoteller med flere hundrede værelser. Vi har valgt de bedste hoteller i forskellige prisklasser og fravalgt de værste og charterlignende hoteller samt de dårlige strande.

Diani Beach er bedste strand på Kenyas kyst

Temperaturene ved kysten er 25-30 grader døgnet rundt/året rundt og har altså ikke samme svingninger som safariområderne. Derfor vil det altid være en dejlig varm oplevelse at slutte af ved havet. Luftfugten er højere end i safariområderne og på det højeste i marts måned de sidste 14 dage før den lange regntid sætter ind. I april og maj skal man være forberedt på nedbør, i værste fald med dagsregn. Resten af året kan byger forekomme, men klimaet er generelt ret godt til ferie.

Kystområdet Watamu/Malinidi ca. 160 nord for Mombasa er godt i perioden december til marts, hvor strandene er bedst. Hertil kan flyve fra Nairobi eller Masai Mara.

Vi betragter afslutningen af rejsen ved kysten som lige så vigtigt som resten af turen, så tag os med på råd for at få den helt rigtige afslutning.

Du kunne også være interesseret i…