Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Hwange Nationalpark

Hwange Nationalpark er Zimbabwes første nationalpark. Den blev etableret i 1928 og i 1939 åbnet for offentligheden. Nationalparkerne i Zimbabwe udgør omtrent 13% af den samlede landmasse.

Product Description

Landets mest frugtbare jord ligger i den østlige del, og derfor lå de fleste nationalparker og naturreservater i vest. Hwange Nationalpark er  på ca. 15.000 km2 og ligger i nordvest, ca. 200 km syd for Victoria Falls og mod vest grænsende op mod Botswana.

Oprindeligt vandrede områdets dyreliv på tværs af landegrænser i deres søgen efter vand og føde – fuldstændig som alle andre steder i Afrika. I Hwange etablerede man derfor en rækker permanente vandhuller for at minimere vandringerne og gøre parken mere attraktiv året rundt for turisterne. Specielt elefanter har Hwange alle dage været kendt for, og i dag den samlede bestand på ca. 45.000. Derudover er parken hjemsted for over 100 forskellige dyrearter og 400 forskellige fuglearter.

Man kan køre til Hwange fra Victoria Falls ad rimelig god landevej på et par timer. Det vælger de fleste. Man kan også flyve dertil. Der ligger flere fantastiske camps i Hwange. Safari er godt året rundt. Perioden fra juli til oktober er tør og som i de fleste andre safariområderne er dyrelivet mest intensivt, men resten af året det også godt. I januar og februar falder det meste af nedbøren, men det er korte og kraftige byger, der giver naturen smukke grønne farver og kontraster. Dyrelivet spredes mere, men safari er stadig forrygende.