Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Great Trek Adventure

kr. 22.450,00

Spændende rejse med engelsktalende guide gennem Det Sydlige Afrika. Oplev storbyen Cape Town, den storslåede kløft Fish River Canyon, de kæmpemæssige røde sandklitter i Namibias ørken, ældgamle hulemalerier, safari og ikke mindst det imponerende vandfald Victoria Falls.

Product Description

International grupperejse med interesse i udendørsliv, dyreliv og natur. Der overnattes i telt de fleste nætter på denne rejse. Der er kok og hjælpere med på turen, så man skal ikke selv deltage i det praktiske. Denne tur er indholdsmæssigt meget lig Transkalahari Adventure, hvor der overnattes på mindre hoteller og guesthouses.


Eventyrlig teltsafari med rejseleder


Dag 1 • Afrejse fra Danmark

Dag 2 & 3 • Cape Town
Ved ankomsten til Cape Town modtagelse og kørsel til hotellet. Udflugter kan arrangeres fra hotellet. Kl. 18.00 mødes gruppen til informationsmøde. Den følgende dag er der arrangeret en heldagstur rundt på halvøen syd for Cape Town. Her lægger vi vejen forbi Hout Bay og kører via den naturskønne kyststrækning Chapmans Peak til Cape Point Naturreservat. Indkvartering på Protea Breakwater Lodge eller lignende.

Dag 4 • Hantam regionen
Turen fortsætter mod nord. Vi skal til hjertet af Namaqualand, hvor vi første gang sætter vores telte op. Landskabet i Namaqualand er tørt og barsk. Dog kan man i foråret (august – oktober) være heldig at se den tørre jord dækket af tusindvis af vilde blomster.

Dag 5 • Augrabies Falls National Park
Vi forlader Karoo’s landskab og når i løbet af dagen den livlige Orange River, der blandt andet benyttes til White Water Rafting og kanoture. Området er nationalpark. Dagen tilbringes ved vandfaldet der tordner mod kløften.

Dag 6 & 7 • Kgalagadi Transfrontier Park
Kgalagadi er bedre kendt kendt som Kalahari-ørkenen, der dækker et kæmpe areal af Sydafrika, Namibia og Botswana. Vi tilbringer to dage med safarikørsel i det fascinerende landskab.

Dag 8 • Fish River Canyon
Vi krydser grænsen ind til Namibia og fortsætter til Fish River Canyon. Når teltene er sat op, skal vi se selve kløften, hvor vi går en tur langs kanten. Ved solnedgang er farverne helt fantastiske.

Dag 9 & 10 • Sesriem / Sossusvlei
Vi fortsætter mod nord til den Namibiske ørken. Undervejs kan vi se, hvordan landskabet og farverne ændrer sig. Den følgende dag besøger vi de imponerende røde sandklitter, som efter sigende er verdens største. Der er planlagt en 5 km gåtur til Sossusvlei, hvor man kan se, former og farver på klitterne ændrer sig med vind og vejr.

Dag 11 • Swakopmund
Vi kører ud til kysten, hvor første stop er Walvis Bay. Her spiser vi vores frokost, inden turen går videre til byen Swakopmund, som er præget af den tyske kolonitid. Den følgende dag er der et væld af forskellige aktiviteter og udflugter at vælge imellem. F. eks faldskærmsudspring, ballonflyvning, delfintur eller sandboarding (for egen regning). Indkvartering på guesthouse.

Dag 12 • Spitzkoppe
Vi forlader Swakokpmund efter frokost og finder vores nye camp i Spitzkoppe bjergene først på eftermiddagen. Eftermiddagen kan bruges til at udforske området til fods. De spektakulære omgivelser vil helt sikkert efterlade et varigt indtryk.

Dag 13 & 14 • Etosha Nationalpark
Vi ankommer til Etosha Nationalpark og vores første safarikørsel. Dagene tilbringes med safarikørsel morgen og eftermiddag. Etosha betegnes som et af de vigtigste reservater i Afrika. Den store mængde af dyr og artsvariationen gør besøget til en utrolig spændende oplevelse.

Dag 15 • Kavango River
Efter en morgensafari forlader vi Etosha og fortsætter til Rundu, der ligger på bredden af Kavango floden.

Dag 16 & 17 • Okavango deltaet
Vi fortsætter længere mod nord via Caprivi Strib, en smal stribe af land mellem Botswana, Zimbabwe og Zambia, ind i Botswana og til kanten af Okavango deltaet. Vi fortsætter et par timer i båd til Pepere Island inde i selve deltaet. Den følgende dag skal vi på sejltur på floden, kanotur og vandreture på øen og de små omkringliggende øer.

Dag 18 • Kwando River
I båd sejler vi ud af deltaet og fortsætter i bil tilbage til Namibia. Campen sættes op ved Kwando River.

Dag 19 & 20 • Chobe floden
Via Chobe National Park i Botswana kører vi til det nye camp site ved Chobe floden, og endnu engang får vi glæde af det rige dyreliv ved floden. Næste eftermiddag tager vi på sejltur på floden, hvorfra vi kan betragte de mange dyr, der kommer for at drikke. Det er desuden muligt at tage på safarikørsel i Chobe Nationalpark om morgenen (ikke inkluderet i rejsens pris).

Dag 21 • Victoria Falls
Vi krydser grænsen til Zimbabwe, hvor højdepunktet uden tvivl er det storslåede Victoria Falls. Vi bruger dagene til at opleve det lokale marked, besøge vandfaldet og ikke mindst prøve nogle af de mange adrenalin fremkaldende aktiviteter, så som bungy jump og white water rafting (for egen regning). Indkvartering på Victoria Falls Rainbow Hotel eller lignende.

Dag 22 • Hjemrejse
Turen afsluttes efter morgenmaden denne dag. Kørsel til lufthavnen senere på dagen for hjemrejse.

Dag 23 • Hjemkomst til Danmark

Du kunne også være interesseret i…