Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Garden Route & Route 62

kr. 24.900,00

Denne variation af den populære strækning fra Port Elizabeth til Cape Town, indeholder den smukke køretur fra Oudtshoorn til Worcester, som alternativ til at køre direkte fra George og Mossel Bay til Cape Town. For mange vil det være højdepunktet på rejsen, da man kommer væk fra de mere traditionelle turistområder og møder uberørte landskaber, olivenfarme, strudsefarme og nogle af landets meget interessante vingårde.

Kategorier: , .

Product Description

Rejsen starter med overnatning i Port Elizabeth, efterfulgt af safari i Pumba Game Reserve. Herefter 4-5 dage på Garden Route, så går turen gennem Outeniqua bjergpasset til Oudsthoorn, hvor vores tur på Route 62 starter.

Vi anbefaler, at starte med 2 nætter på farmen De Zeekoe efterfulgt af 2 nætter på 7 Church Street i den hyggelige by Montagu. Herfra fortsætter vi med 2 nætter i landsbyen Franschhoek i vinlandet og afsluttes med 3 nætter i Cape Town.

Dag 1 Afrejse fra Danmark

Dag 2 Port Elizabeth
Ankomst til Port Elizabeth. Vi anbefaler billeje til hele perioden, men vi kan også arrangere transport med chauffør og guidede udflugter. Dagene på safari vil altid være med safariguide uanset at man har valgt at køre resten af turen selv. Vi anbefaler The Beach Hotel på strandpromenaden i bydelen Summerstrand.

Dag 3, 4 & 5 Safari
Vores umiddelbare anbefaling til safari er Pumba Game Reserve, men Samara og Shamwari er også gode muligheder. Dagene her inkluderer alle safariture og måltider. Indkvartering er helt i top og der er garanti for nogle gode dyre- og naturoplevelser. Safariturene ledes af dygtige safariguider og transporten er i specialbyggede køretøjer, der kan klare terrænet og man har godt udsyn.

Dag 6, 7 & 8 St. Francis Bay / Oyster Bay
Et par dage på en rejse ved vandet er et stort ønske for de fleste. St. Francis er bedst egnet, hvis man vil slappe helt af og måske blot gå en tur langs stranden. Oyster Bay er bedre hvis også vil kombinere med lidt vandring og måske en ridetur. Begge steder er absolut skønne steder og det nærmeste man kommer egentlig badeferie i Sydafrika. Man kan godt udelade eller flytte disse dage til fordel for Plettenberg Bay, der ganske vist er lidt mere turistet, men også har fine strande.

Dag 9, 10 & 11 Plettenberg Bay
Området bugner af oplevelser. Nogle af dem er sejlture med delfiner, sæler, hvaler (juli – november), vandreture, Birds of Eden, Monkeyland, Knysna Elephant Park, vinfarme, golf og et mægtigt udvalg af hyggelige spisesteder til frokost og middag. Vi har i forslaget her indlagt 3 nætter, men der er intet i vejen for at forlænge eller flytte nogle af de andre overnatninger, så området her bliver tilgodeset.

Vi anbefaler Lairds Lodge, men hvis der er børn med på turen er The Robberg eller The Country House bedre egnet. Det er også muligt at leje hus eller hvis det skal være lidt billigere findes her udmærkede B&B.

Dag 12 & 13 Oudtshoorn
Route 62 er en fantastisk køretur fra Garden Route og til Cape Town. Vælger man den vej, så skal der indlægges ekstra overnatinger, da ruten er længere og man uundgåeligt har flere stop, end hvis man tager hovedvejen “N2” direkte til Cape Town. Man bør afsætte dagen og køre via Outeniqua bjergpasset til Oudtshoorn.

Dag 14 & 15 Montagu
Herfra fortsætte ad Route 62 til Montagu, hvor der overnattes. Montagu er en hyggelig lille landsby og en hel dag til at opleve, en for mange turister helt fremmed del af landet, kan varmt anbefales. 7 Church Street er et hyggeligt lille hotel. Vi anbefaler at bo på Dezeekoe og besøge en strudsefarm og eventuelt cango grotterne. En tidlig morgen til områdets vilde surikatte er en stor oplevelse for mange dyreinteressede.

Dag 16 & 17 Vinlandet
Franschhoek er vores foretrukne af vinområderne ved Cape Town. Hyggelig lille landsby med nogle af landets bedste spisesteder og vinfarme. Man kan køre selv, men som mange vinelskere i Sydafrika siger “lad være at spytte de fantastiske dråber ud. Vi har kælet for dem i årevis”. I Franschhoek kan man leje cykler eller tager et lille tog, der kører mellem nogle af farmene.

Klein Olifants Hoek er et dejligt sted at bo og ligger centralt i gå-afstand til de bedste restauranter. Vi foreslår gerne alternativer.

Dag 18, 19 & 20 Cape Town
Det er ikke med vores bedste vilje at vi “kun” inkluderer 3 overnatninger her, men på en længere rejse som denne skal der selvfølgelig afvejes. En afslutning med 3 overnatninger er fin – der har været mange oplevelser forud på rejsen og erkendelse af at man blive mæt på et tidspunkt, så er det fint på dette tidspunkt at have tid til en tur på Kaphalvøens Kape det Gode Håb og eventuelt Robben Island og toppen af Table Mountain.

Vi anbefaler at bo på et af vores hyggelige guesthouse, f.eks. Cape Riviera, eller et af hotellerne på The Waterfront.

Dag 21 Hjemrejse
Bilen afleveres i Cape Town lufthavn.

Dag 22 Ankomst Danmark

Du kunne også være interesseret i…